Når du eller din pårørende lever med nedsat funktionsevne eller med et handicap og har behov for at modtage hjemmehjælp, er det vigtigt, at både du og dine pårørende bliver mødt med faglighed, værdighed, omsorg og forståelse.
Derfor har vi i Hjemmehjælpen A/S konstant opmærksomhed på, hvordan vi løfter opgaverne med borgeren og de pårørende i centrum.
Selvom du eller din pårørende har et nedsat funktionsniveau eller lever med et handicap, behøver det ikke at betyde, livskvaliteten skal forringes. Hjemmehjælpen A/S har således fokus på, hvordan vi kan bidrage til, at vores borgere kan bibeholde deres ressourcer. Hvis f.eks. et hjælpemiddel kan gøre hverdagen nemmere, kan vi anmode kommunen om dette.
Vores Kvalitetsteam sikrer gennem undervisning, at vores hjælpere har fokus på faglighed i hverdagen, så deres kompetencer og forståelse for opgaven skaber tryghed for borgere og pårørende.