Lider du eller en af dine pårørende af demens?

Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomstilstande karakteriseret ved vedvarende svækkelse af mentale funktioner. Demens er således ikke en specifik sygdom, idet mange forskellige sygdomme kan medføre demens.

Demens opstår ofte sent i livet og har tidligere været opfattet som et normalt aldringsfænomen, men da demens altid skyldes sygdom, er betegnelser som f.eks. ”senil demens” eller ”senilitet” forældede.

Når vi eller en af vores nære bliver ramt af demens og har behov for at modtage hjælp i hverdagen, er det vigtigt at blive mødt med forståelse, værdighed, omsorg og faglighed.

Hjemmehjælpen A/S er med til at sikre, at hverdagen er tryg for den dementramte borger og vi ved hvor vigtigt det er med faste rutiner og kontinuerlighed. Vi hjælper mange borgere med demens og derfor er vores medarbejdere uddannet i håndteringen af demens og hvilke faktorer, der kan have indvirkning på borgerens almene tilstand samt hvordan vi øger livskvaliteten hos borgeren.

Vi samarbejder tæt med kommunens demenskoordinatorer, for at vi sammen kan yde den demensramte borger og de pårørende den bedste sparring og pleje.

Hos Hjemmehjælpen A/S tilbyder vi faste hjælpere, med høj faglighed og med øje for vores kerneopgaverne hos den enkelte borger og vi kan desuden foretage medicinudlevering hos den demensramte, som udføres efter vejledning fra kommunens hjemmesygepleje.

HjemmeHjælpen A/S tilbyder hjælp døgnet rundt, som f.eks. består af:

  • Personlig pleje (bad, toiletbesøg o.lign.).
  • Af- og påklædning.
  • Måltider, herunder hjælp til at varme mad, spise og drikke.
  • Rengøring og andre praktiske opgaver.

Har du eller dine pårørende spørgsmål til værdig hjælp og pleje hos HjemmeHjælpen A/S, kan du kontakte os på telefon 70201325 eller mail info@hjemmehjaelpen.dk.