Sådan bliver du borger I hjemmehjælpen

Vi er på besøg hos gruppeleder Hanne Nielsen, som er ansat i HjemmeHjælpen A/S til at sørge for pleje og hjælp til borgere i Valby Nord.

Hanne forklarer hvordan man bliver borger hos HjemmeHjælpen A/S: ”Hvis man lige er blevet visiteret til hjemmehjælp af kommunen, skal visitatoren præsentere de tilbud, som borgeren kan vælge imellem (kommunen selv samt de to private leverandører). Fritvalgsordningen gør, at man netop har frihed til at vælge den leverandør, som man har lyst og tillid til.”

Hvis man allerede har visiteret hjemmehjælp hos kommunen eller en anden leverandør, kan man frit og når som helst skifte til HjemmeHjælpen A/S. Det foregår også via kommunens visitation, hvor man blot oplyser, at man ønsker at skifte (telefonnumre i bunden af opslaget). Man skal ikke begrunde sin beslutning og lidt afhængig af, hvornår man kontakter visitationen, er der normalt et varsel på ca. 1 måned.

Hanne fortsætter: ”Derefter sørger visitationen for, at den valgte leverandør orienteres. Hvis valget er faldet på HjemmeHjælpen A/S vil vi straks derefter tage kontakt til borgeren. Det er meget vigtigt for borger og hjælper, at vi får detaljerne på plads med det samme. Derfor spørger vi ind til borgerens behov og ønsker, herunder hvilken eller hvilke dage og tidspunkter, der vil passe bedst, om borgeren har husdyr, om vi skal ringe en halv time før vi kommer, om vi skal banke på på en særlig måde af hensyn til sikkerheden og om borgeren foretrækker en kvindelig eller mandlig medarbejder. Derefter kan jeg normalt se, hvilken hjælper, der matcher borgeren bedst.”

Grundlæggende er HjemmeHjælpen A/S så fleksible, som reglerne tillader. Det kan f.eks. dreje sig om, at hvis borgeren har en større lejlighed eller hus, kan vi veksle rengøringen mellem lokalerne eller ændre på gulvrengøringen og f.eks. støvsuge møblerne.

Hanne tilføjer: ”Den store fleksibilitet, som HjemmeHjælpen A/S tilbyder, er kun praktisk mulig fordi vi tilbyder faste hjælpere. Gjorde vi ikke det, ville det være svært for hjælperen at vide, hvad der skal gøres fra gang til gang. De faste hjælpere understøtter fleksibiliteten.”

Hanne slutter: ”Efter arbejdet er sat i gang, vil borgere med plejeydelser få besøg af gruppelederen i gennemsnit 1 gang årlig for at følge op på de ydelser, der bliver leveret og samarbejdet generelt.”

 

VISITATIONENS TELEFONNUMRE
Frederiksberg Kommune: 38 21 50 20
Københavns Kommune: 35 30 22 33 for borgere der er mindst 65 år og 33 66 33 66 for resten
Tårnby Kommune 32 47 99 00