ROWENA ER SOM FAMILIE FOR MIG OG VI HAR DET SÅ GODT SAMMEN
Ann bor midt i København og her har hun boet det meste af sit voksne liv.
Ann har haft et meget spændende liv, hun er uddannet filmklipper og har arbejdet inden for filmbranchen i mange år. Har været gift med både en filminstruktør og en skuespiller og hun har fået en datter og søn.
Anns datter døde desværre som 40 årig, hvor hun efterlod sig en datter. Ann fortæller: ”Det er en kæmpe sorg for mig. Heldigvis har jeg stadig min dejlige søn, der arbejder som filminstruktør og bl.a. laver film med sin far.”
Ann har en fast hjælper fra HjemmeHjælpen A/S, som hedder Rowena. Hun er kommet hos Ann i 5 år og hun hjælper med rengøring, personlig hygiejne, trappetræning og indkøb.
Ann siger: ”Rowena er som familie for mig og vi har det så godt sammen. Vi er “humørbussen”.
Rowena har også et tæt samarbejde med Anns søn. De ringer sammen, hvis der sker noget i Anns liv, der kræver, at familien skal involveres.
Ann slutter med ordene: ”Rowena er fuldstændig uvurderlig for mig. Hun kender mig og ved hvad hun skal hjælpe med - også nogle gange, når jeg ikke selv ved, at jeg har brug for hjælpen. Vi griner og danser sammen når Rowena gør rent og så går det hele meget nemmere.”