“PAI HAR FJERNET EN STOR BYRDE FRA MIG”

Vi er på besøg hos Rikke sammen med hendes mor og hendes faste hjælper fra HjemmeHjælpen A/S, Pai. Det er tydeligt, at Rikke er glad for Pai og at der er en rigtig fin kemi imellem de to.

Rikke fik for mange år siden konstateret sklerose og har desværre også de senere år haft epileptiske anfald. Sygdommen har haft stor indvirken på Rikkes kognitive funktioner og fysiske formåen. Derfor får Rikke hjælp flere gange dagligt af HjemmeHjælpen A/S fra et team på 3 faste hjælpere.

Derudover er Rikkes mor en meget stor støtte for Rikke i hverdagen, hvor hun hjælper med indkøb, madlavning og andre praktiske opgaver, som Rikke ikke kan mere.

Både Rikke og hendes mor fortæller, at Rikkes faste hjælper, Pai, er guld værd for dem begge. Rikkes mor siger: ”Pai har fjernet en stor byrde fra mig.”

Rikkes mor tilføjer: ”De faste hjælpere omkring min datter har en uvurderlig betydning. HjemmeHjælpen A/S hjælper med rengøring, personlig pleje og guider Rikke til at smøre sin mad - og huske at spise den.”

Derudover er Rikke omfattet af klippekort-ordningen og den ekstra bevilgede tid bliver brugt til at træne at gå på trapper og en tur i parken.