Hjemmehjælpen A/S skærper forholdsregler vedr. Corona
På grund af den stadigt stigende smitte med Corona, herunder stigningen i andelen af Omikron-tilfælde, har HjemmeHjælpen A/S igen i dag skærpet forholdsreglerne vedr. Corona for forebygge smitte.
De nye forholdsregler ligger i forlængelse af dem, som allerede er trådt i kraft gennem de seneste uger og som omfatter øget testkapacitet i vores testcentre, hjemsendelse af administrative medarbejdere, aflysning af en række interne og eksterne arrangementer og events, obligatorisk hygiejnekursus hos Statens Serum Institut samt kontrol af Coronapas.
HjemmeHjælpen A/S løser vigtige sundhedsmæssige opgaver i samfundet, hvilket indbefatter tæt kontakt til mange borgere, som er særligt sårbare ved smitte med Coronavirus. Derfor indføres nu:
- Obligatorisk anvendelse af ansigtsværnemidler i omsorgs-, pleje- og behandlingskrævende situationer, hvor der er tæt kontakt mellem borger og medarbejder.
Denne instruks er udsendt til medarbejderne i dag og HjemmeHjælpen A/S har sørget for et stort lager af visir og mundbind til alle relevante medarbejdere, som kan afhentes på vores kontorer i København og på Frederiksberg.