BEDRE HJÆLP TIL PÅRØRENDE
Pårørende spiller en stor rolle i forholdet til de borgere, som modtager hjemmehjælp og -pleje. Derfor er kendskabet til, hvordan de pårørende håndteres med værdighed, faglighed og forståelse af afgørende betydning for HjemmeHjælpen A/S.
Den 6. september havde HjemmeHjælpen A/S derfor inviteret pårørerendevejledere fra Københavns Kommune til af holde et indlæg om, hvordan vi styrker samarbejdet med de pårørende til vores borgere.
Fra HjemmeHjælpen A/S medvirkede både gruppeledere og udekørende medarbejdere, som fik værdifuld viden og praktiske forslag med sig.
Kvalitetsansvarlig i HjemmeHjælpen A/S, Maria A, fortæller om arrangementet: ”HjemmeHjælpen A/S er den største private leverandør af hjemmehjælp i Københavns Kommune og derfor er det naturligt for os, at vi benytter kommunens tilbud om at udvide kendskabet til de muligheder, som styrker samarbejdet med de pårørende.”
Maria fortsætter: ”Vi fik grundig information om de redskaber, der styrker samarbejdet med de pårørende; redskaber, som ikke alle pårørende kender til, herunder viden om pårørendegrupper, demensgrupper og psykologhjælp i forbindelse med kriser. Med et styrket kendskab til alle disse tilbud, kan vi langt bedre rådgive de pårørende, så de kommer i kontakt med de relevante instanser i kommunen."
Maria slutter: ”HjemmeHjælpen A/S har nu etableret en ressourceperson i hver af vores grupper, som vil understøtte deres kollegaer med sparring og viden indenfor pårørendesamarbejdet. Vi vil ligeledes forsøge at få etableret kontakten til pårørendevejledere i de øvrige kommuner, hvor HjemmeHjælpen A/S er leverandør."